Udsat for vold i hjemmet | Gaia Krisecenter

Voldens mange udtryksformer

Mange kvinder bliver udsat for flere former for vold samtidig. Det voldelige forhold udvikles typisk over tid og volden tiltager i grovhed og hyppighed. Et voldeligt forhold kan stå på i længere tid, ofte i årevis, mens volden langsomt tiltager og bliver værre. Herunder kan du læse om de mange forskellige voldsformer.

Fysisk vold

Den fysisk form for vold er den, som opfattes som den ”rigtige vold”. Der, hvor man kan se de blå mærker, og den der forårsager umiddelbar fysisk smerte. Det kan være slag, skub, spark, blive kastet ind i en væg eller ned af trappen, kvælningsforsøg, knivstik eller vold med våben.
Den fysiske vold kan have døden til følge. I Danmark dræbes mellem 12-18 kvinder hvert år af deres mandlige partner.
Fysisk vold er ulovligt i Danmark og ”simpel vold” straffes med bøde eller op til 3 års fængsel. Grov vold straffes med op til 6 års fængsel, og særlig grov vold med op til 10 års fængsel.

Psykisk vold

Den psykiske vold er den mest udbredte form for partnervold. Den psykiske vold handler om kontrol og magt og om at få kvinden til at gøre noget, hun ikke vil, eller undlade at gøre noget hun vil (Per Isdal). Den psykiske vold er ikke altid umiddelbart synlig for en udenforstående, idet der ikke er blå mærker eller brækkede knogler. Den handler om direkte eller indirekte trusler eller om at nedgøre eller ydmyge kvinden – ofte i andres påhør, og om at isolere hende fra familie og venner, så hun til sidst blot har ham at tro på.

Psykisk vold underminerer kvindens tro på egne evner og egen kapacitet til at tage beslutninger, hvilket er vigtigt i forhold til at fastholde hende i et voldeligt forhold. Der er sjældent fysisk vold uden, der er psykisk vold. Psykisk vold er ulovligt i Danmark, og straffes med op til 3 års fængsel. Negativ social kontrol, nogle aspekter af stalking, digital vold og latent vold er alle former for psykisk vold.

Seksuel vold

Den seksuelle vold er at være tvungen til en eller flere seksuelle handlinger, som kvinden ikke ønsker eller ikke har lyst til. Der kan være tale om voldtægt. Der kan også være tale om andre seksuelle handlinger såsom at blive tvunget til at have sex med mandens venner, eller tvunget til prostitution.

Økonomisk vold

Den økonomiske vold handler om, at manden tager magt og kontrol over kvindens økonomi. Det kan betyde, at hun er nægtet adgang til penge, at hun skal aflevere, de penge hun selv tjener eller tigge og bede om penge til mad og lommepenge. Men det kan også handle om, at voldsudøveren sørger for at sætte den voldsudsatte i gæld ved at optage lån i hendes navn.

Materiel vold

Den materielle vold handler om, at han ødelægger hendes ting f.eks. indbo og personlige ejendele. Det er her vigtigt at bemærke, at volden har en hensigt og er velovervejet. Han ødelægger aldrig sine egne ting. Han kommer ikke lige pludselig til at smide sin egen computer ud af vinduet – det er altid kvindens ting, det går ud over.

Stalking

Stalking karakteriseres ved en særlig type af adfærd og aktiviteter, der af den enkelte opleves som uønsket, gentaget og vedvarende, og som er forstyrrende og skræmmende for ofret. Stalking kan indbefatte mange forskellige adfærdsformer. Adskilt kan hver enkelt handling eller aktivitet i mange tilfælde synes uskyldig og harmløs, men set i en sammenhæng, og set i forhold til stalker/den udsatte relationens historie, kan aktiviteterne opleves frygtskabende, indtrængende og forstyrrende på et andet menneskes liv.

Digital vold

Den digitale vold er en form for psykisk vold, der foregår ved brug af de digitale medier dvs. online fx på de sociale medier, via telefon eller tablet eller via andre elektroniske devices. Den digitale vold kan være digitale krænkelser som deling af nøgenbilleder eller andet uønsket privat materiale. Digital vold kan også være stalking eller overvågning ved brug af GPS, APPs og SMS tjenester.

Voldsspiralen

I familier med vold tager skaderne til i omfang hele tiden. Ofte eskalerer volden i det, der kaldes voldsspiralen.

Den spæde start

Volden starter gerne med psykisk vold – ikke tilfældig, men velovervejet og systematisk. Den efterlader kvinden svag og uden selvværd. Hun bliver afkræftet og usikker på, hvad der kommer. Tilfældige tegn på ømhed fra mandens side øger hendes usikkerhed.

I forhold med vold bruger manden denne strategi for at få fuld kontrol over kvinden. Oftest er forholdet fredeligt i begyndelsen, men udvikles efterhånden til at blive mere voldeligt og der kommer flere tegn på vold.

Spændingsfasen - optakten til voldsudbruddet

Manden opbygger en vrede, han bliver mere og mere utilfreds. Der er måske mindre voldsepisoder eller trusler. Kvinden forsøger at glatte ud og undgå konflikter.

Voldsudbruddet

Spændingen kulminerer – manden bliver voldelig.

Fortrydelsesfasen

Fasen efter voldsudbruddet, hvor voldsudøveren ofte fortryder sine handlinger og er bange for at miste sin partner.

Tegn på vold

Vold i nære relationer kan være svær at opdage. Ikke mindst fordi vold i familien er tabubelagt, og den voldsudsatte derfor ofte vil forsøge at skjule volden.
Men der er en række tegn på, at nogen er udsat for vold.

Fysiske tegn

Mavepine, hovedpine, generelt dårligt helbred, fysiske skader der ikke kan forklares, udseende og kropsvægt forandrer sig drastisk, har meget tøj og/eller kraftig makeup på, som kan dække mærker på kroppen.

Psykiske tegn

Tegn på psykisk vold er tegnene svingende humør, dårligt selvværd, skyld og skamfølelse, angst, depression, nervøsitet, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og symptomer på PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion).

Sociale tegn

Isolation, mister sit netværk, forringet eller manglende evne til at passe et arbejde, samarbejdsproblemer, aflyser eller glemmer aftaler, giver utroværdige forklaringer.

Tegn på partnerens adfærd

Den voldsudsatte må ikke færdes alene uden partneren, modtager hyppige opringninger fra partneren, partneren insisterer på at være med til for eksempel den voldsudsattes møder i forvaltningen.

Børn i familier med vold

Livskrise

Når man er udsat for vold, opleves det som en krise. Det er indgribende og nedbrydende, og har krævet mod og styrke at flytte sig selv og sine børn væk fra volden. I livskriser eller traumatiske kriser kan man opleve, at egenomsorg, omsorgen for sine børn og de basale behov i hverdagen har været svære at dække. Måske har det været svært at få smurt madpakker, handlet ind, lavet mad, vasket tøj, komme i bad, få sendt børnene i skole/daginstitution eller få taget vare på sig selv.
Det kan for nogen opleves som skamfuldt og svært at tale om. Hos os er det ikke skamfuldt at tale om, hvad man har brug for hjælp og støtte til, for at finde trygheden til at leve frit igen. Heller ikke selvom det i starten kan dreje sig om overskuddet til at få lavet varm mad og smurt en madpakke. Her ser vi det som en styrke at kunne bede om hjælp.

Når børn vokser op i en voldsramt familie, er de voldsofre, også selvom de kun er vidne til vold, og ikke selv er udsat for vold. Volden kan være fysisk og psykisk vold.

Vold i familien skaber utryghed, og børn kan tage skade af at være til stede, når andre udsættes for vold. Barnet vil være i konstant beredskab og være bange, dette kan give alvorlige skader.

Volden kan have forskellige former, (psykisk, fysisk og seksuel) og påvirker børn forskelligt. Voldens type er afgørende for, hvordan det påvirker børnene.

Når mennesker er i krise, har det betydning for basale ting i hverdagen. Her kan personalet hjælpe dig med at skabe rammer og forudsigelighed i forhold til barnets aktuelle hverdag på krisecenteret.

Hvordan får jeg hjælp?

Ring på vores døgntelefon 70 77 00 01

Lev uden volds hotline 1888 eller chatlinje:
https://levudenvold.dk/hjaelp-og-radgivning/national-hotline/

Mødrehjælpens chat eller hotline 3345 8600:
https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/forside/

Døgnåbent