Hvad er psykisk vold?
Nedladende tale, ydmygelse og følelsen af ikke at være noget værd. Når man lever i et forhold med psykisk vold, er man ikke altid klar over at man faktisk er udsat for psykisk vold. Men den psykiske vold, kan være lige så alvorligt som fysisk vold.
Psykisk vold?
Hvad er psykisk vold? Den psykiske vold er den mest udbredte indenfor vold i parforholdet, den psykiske vold handler om kontrol, magt og om at få en person til at gøre noget, man ikke vil. Den psykiske vold er ikke synlig ud af til, fordi der ikke er blå mærker eller andre fysiske tegn på vold. Men den psykiske vold handler indirekte eller direkte om trusler, men også om nedgørelse og ydmygelse af kvinden. Til at starte med sker den psykiske vold ofte i andres ophør, hvor man typisk senere bliver mere og mere isoleret fra familie, venner og andre relationer, så man derfor til sidst ikke tror på sig selv og finder sig til rette i en hverdag, hvor man er undertrygt.
Psykisk vold i parforholdet
Den psykiske vold er den mest udbredte vold i forhold, hvor man ofte oplever at manden i forholdet begynder at ændre sig og blive mere overvågende og kontrollerende. Manden i forholdet vil begynde at give kvinden et lavt selvværd, hvor hun føler hun ikke er noget værd. Den psykiske vold i parforholdet udbyder sig typisk af at når mennesker bliver pressede og stressede nok, kan volden være den sidste udvej i forsøget på at beskytte og passe på sig selv. Livserfaringer, temperament og aktuelle livsomstændigheder er med til at definere den måde man reagerer på stress og pres i nære relationer.
Psykisk vold hjælp?
Den bedste hjælp mod psykisk vold er at få skabt en tryg og sikker hverdag. Målet med den hjælp af en udsat for psykiske vold er at give kvinden livskvaliteten tilbage, hvor der her er flere måder at gøre dette på. Det kan blandt andet bare være psykologisk hjælp i form af at italesætte oplevelser og situationerne. I mange tilfælde vil dette ikke være helt nok og et ophold, hvor man kommer helt væk fra de problematiske og voldelige rammer, vil være den bedste hjælp. Når man er bosat på et kvindekrisecenter, vil man få de trygge og sikre rammer, som man har manglet i en ustabil hverdag, hvor den psykiske vold har fået lov til at eskalere. For når man får sit selvværd og selvsikkerheden tilbage, vil man være i stand til at se klart og i stand til at tage hånd om sine problemer igen.
Hvorfor opstår psykisk vold?
Men de fleste mennesker har det tilfælles, at de oftest er allermest følelsesmæssigt afhængige af deres nære relationer. Det er derfor i de relationer, at man har sværest ved at bevare roen og tænke klart, når der opstår uenigheder af forskellig slags. Det skyldes, at den følelsesmæssige spænding stiger hurtigere i relationer, der har følelsesmæssig stor betydning for en.
Når den følelsesmæssige temperatur er høj, oplever man at man mister evnen til at se situationen fra flere perspektiver, man bliver mere overbeviste om, at ens egen opfattelse er rigtig, og man kan blive domineret af ideen om, at vi er berettigede til at påtvinge andre vores eget perspektiv
Hvad er fysisk vold?
Vold i nære relationer kan være svær at opdage. Ikke mindst fordi vold i familien er tabubelagt, og den voldsudsatte derfor ofte vil forsøge at skjule volden. Men der er en række tegn på, at nogen er udsat for vold og i fysiske tilfælde vil der være synlige tegn vold.
Hvad er fysisk vold?
Fysisk vold opfattes typisk som den rigtige voldsform. Det er her, hvor man tydeligt kan se konsekvenserne af volden. Her vil man kunne se blå mærker og fysiske tegn på at man er udsat for fysisk vold. Fysisk vold kan være i form af et skub, spark, slag eller andre fysiske handlinger, der resultere i at såre en anden person. Fysisk vold mod kvinder er ulovligt i Danmark og er strafbart op til 10 års fængsel.
Fysiske tegn på vold
Mavepine, hovedpine, generelt dårligt helbred, fysiske skader der ikke kan forklares, udseende og kropsvægt forandrer sig drastisk, har meget tøj og/eller kraftig makeup på, som kan dække mærker på kroppen.
Hvordan får jeg hjælp?
Ring på vores døgntelefon 70 77 00 01
Lev uden volds hotline 1888 eller chatlinje:
https://levudenvold.dk/hjaelp-og-radgivning/national-hotline/
Mødrehjælpens chat eller hotline 3345 8600:
https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/forside/