“For at kunne forandre sig, må mennesker blive bevidste om deres sansninger og den måde, deres kroppe interagerer med verden omkring dem. Fysisk selvbevidsthed er det første skridt i at frigøre sig fra fortidens tyranni.”
— Bessel van der Kolk, Kroppen holder regnskab
Traumer er ikke kun en psykisk byrde – de nedskrives også i kroppen. På Gaia Krisecenter arbejder vi med en traumeinformeret tilgang, der anerkender, at healing kræver både sind og krop. Her spiller kropsterapi en afgørende rolle. For kvinder, der har oplevet vold, er kroppen ofte blevet et sted af frygt og afstandstagning; gennem kropsterapi hjælper vi dem med at genetablere en følelse af hjemmeværen i deres egen krop. Men hvordan manifesterer traumer sig i kroppen, og hvorfor er kropsterapi så effektiv?
Traumets langvarige effekter på kroppen
Traumets fysiske virkninger kan manifestere sig på forskellige måder, men er ofte relateret til to centrale diagnoser. Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) viser sig gennem flashbacks, hypervagtsomhed og undgåelse, mens kompleks PTSD trænger dybere ned, hvor den påvirker følelsesregulering, selvværd og evnen til at danne sunde relationer. Mange oplever også somatisering – uforklarlige smerter, der ikke har en tydelig fysisk årsag – eller dissociation, en følelse af at være adskilt fra kroppen eller virkeligheden. Under ekstrem stress kan kroppen endda gå i tonisk immobilitet, en tilstand af lammende frysen, hvor man bogstaveligt talt ikke kan røre sig.
Selvom PTSD ofte forbindes med soldater, er det i virkeligheden kvinder, der rammes hårdest, især dem, der har oplevet vold i nære relationer. Faktisk rammes kvinder dobbelt så ofte af PTSD som mænd – og blandt unge kvinder er risikoen endda tre gange så høj. En rapport fra Syddansk Universitet (2021) viste, at 7 ud af 10 kvinder på danske krisecentre har symptomer på PTSD eller kompleks PTSD.
Vold fra en nærtstående er særligt ødelæggende: Fjenden er ikke en anonym trussel, men en person, der burde være tryg. Det gør det svært at skabe mental afstand. Mange kvinder oplever, at deres kroppe bliver hængende i en konstant alarmtilstand, udløst af kamp-, flugt-, fryse- eller fawn- (medgørelse) reaktioner – livsvigtige mekanismer under fare, men invaliderende i hverdagen.
Kropsterapi som redskab til heling
Kropsterapi tilbyder en måde at bearbejde traumes fysiske spor, når ord ikke rækker. Den arbejder med traumets nonverbale udtryk og fokuserer på at genetablere forbindelsen mellem krop og sind. Metoden har rødder i både østlig medicin (f.eks. Ayurveda) og vestlig forskning, herunder Wilhelm Reichs arbejde med kropspsykologi og danske Erland Hartungs Body SDS-system. Forskning viser, at kropsterapi kan reducere aktiviteten i amygdalaen, frigiver oxytocin og øge aktiviteten i det parasympatiske nervesystem.
Disse fysiologiske virkninger oversættes til konkrete behandlingsresultater. Der findes desværre ikke tilstrækkelig forskning i kvinder, der lider af PTSD som følge af vold i nære relationer, men vi kan lade os inspirere af et nyt dansk studie blandt krigsveteraner. Studiet viste, at deltagere, der modtog både standardbehandling og kropsterapi, oplevede en gennemsnitlig reduktion i PTSD-symptomer på 11 point – en klinisk signifikant forbedring. Hos 35 % af veteranerne var bedringen så markant, at de sandsynligvis ikke længere opfyldte kriterierne for en PTSD-diagnose. For kvinder, der lever med følgerne af vold, kan denne helhedsorienterede tilgang være nøglen til at genvinde tilliden til deres egen krop.
På Gaia Krisecenter tilbyder vi alle kvinder, der bor hos os, regelmæssige sessioner med kropsterapi som en del af den helhedsorienterede støtte. “Kvinderne er ofte kommet i en tilstand, hvor de er blevet meget i tvivl om, hvad de finder rigtigt og forkert inde i sig selv,” siger Rikke Faurholt, kropsterapeut på Gaia Krisecenter. “Vold er en dybt fysisk trauma – den indlejrer sig også i vores biologiske systemer. Derfor giver det mening at arbejde med healing gennem kroppen.”
Hvad sker der i en kropsterapisession?
En session begynder med en samtale om, hvordan kvinden har det, og om der er særlige områder af kroppen, der føles anspændte eller smertefulde. Herefter kan hun lægge sig ned på en briks, hvor hun er tildækket med et tæppe og altid har tøj på.
Rolig musik og duftende olier skaber en beroligende atmosfære. Musikken i rummet er nøje udvalgt til at støtte binyrecelle-rytmer, som regulerer nervesystemet. “Det er ikke påtrængende – ingen hvalsang eller fuglekvidder – men en subtil understrøm, der hjælper kroppen med at slappe af,” forklarer Faurholt. Duften i rummet spiller også en vigtig rolle: “Olien i rummet er skabt til kvindelivet – den kombinerer beroligende dufte med granatæble, der pirrer sanserne. Det er en måde at vågne op i kroppen igen, især for dem, der har været sanseligt lukket ned,” tilføjer hun.
Kropsterapeuten arbejder med blid, nænsom berøring, der tager udgangspunkt i, hvad kroppen kan rumme i øjeblikket. Der røres ikke ved kønsdele eller bryster, og kvinden kan altid sige fra. Formålet er ikke at “fixe” kroppen, men at hjælpe den med at finde tilbage til sin naturlige tilstand af balance og ro.
Efter sessionen taler kvinden og kropsterapeuten sammen om, hvordan det gik. Her har kvinden mulighed for at sætte ord på sine reaktioner – både fysiske og følelsesmæssige – og dele tanker eller fornemmelser, der opstod undervejs. Denne samtale er med til at integrere oplevelsen og skabe en dybere forståelse af kroppens signaler.
Tryghed og langsomhed som grundpiller
Healing sker ikke i hastighed. Mens tanker kan fare afsted, arbejder kroppen langsommere – og netop derfor er langsomhed og tryghed afgørende i kropsterapien. Ved at møde kroppen i dens eget tempo skabes et rum, hvor den kan begynde at slappe af og genopdage sin egen følsomhed uden at blive overvældet.
Dette er også nøglen til at genopbygge det sociale engagementssystem (SES), som styrer vores evne til at føle os trygge i relationer. SES hjælper os med at tolke sociale signaler som kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk, men det kan blive hyperaktivt eller lukke ned som følge af tidligere traumatiske erfaringer. Gennem kropsterapiens rolige, forudsigelige berøring lærer kroppen igen, at sociale interaktioner ikke behøver at være farlige.
“Det handler om venlighed, langsomhed og nænsomhed – om at åbne for en kontakt til de felter igen,” siger Faurholt. “Det er som at vende hjem til kroppen gennem mange små øjeblikke af tryghed. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men gennem gentagen erfaring af, at sind og krop kan være forbundne igen.”
Kropsterapiens transformative kraft
For kvinder på Gaia Krisecenter er kropsterapi mere end behandling – det er en vej tilbage til sig selv. Mange fortæller, hvordan det har hjulpet dem med at genvinde en følelse af grænser, reducere angst og endelig føle sig til ro i deres egen krop. For at arbejde med grænser må man først mærke dem – både fysisk og følelsesmæssigt. Kropsterapien skaber et trygt rum, hvor kvinderne kan begynde at sanse deres egne behov og reaktioner uden at skulle forsvare sig. Dette er ofte et nødvendigt første skridt i at genopbygge selvrespekt og evnen til at sige fra.
Når vi arbejder med traumer, handler det ikke kun om at bearbejde fortiden, men om at skabe en fremtid, hvor kvinderne kan trives. Ved at integrere kropsterapi i vores tilgang styrker vi ikke bare kvindernes heling, men også deres modstandskraft – så de kan bryde voldens cyklus for altid.
