Når børn fortæller med hænderne frem for ord
Hos Gaia Krisecenter møder vi mange børn, der har været vidner til eller selv oplevet vold i hjemmet. For mange af dem kan det være svært at sætte ord på de oplevelser og følelser, de bærer rundt på. Her kan Sandplay være en vej ind til barnets indre verden.
Sandplay er en kreativ og terapeutisk metode, der blev udviklet af Dora Kalff med afsæt i C. G. Jungs psykologi. Jung beskæftigede sig indgående med drømme, arketyper og underbevidsthedens symbolske sprog, og mente, at menneskets indre billeder kunne hjælpe med at forstå og bearbejde følelser og oplevelser. Sandplay bygger på disse idéer ved at give barnet mulighed for gennem små figurer at udtrykke det, der er svært at sige højt.
Sandplay-rummet består af to kasser fyldt med sand, den ene med vådt sand og den anden med tørt sand. Kasserne står ved siden af et stort skab fyldt med forskellige figurer. Her finder man blandt andet prinsesser, actionfigurer, dyr, dinosaurer, træer, miniaturestole og -senge, biler og meget mere. I sandkassen kan barnet bruge figurerne til at udtrykke sine tanker.
Ved første øjekast kan Sandplay ligne helt almindelig leg. Men det trygge, strukturerede rum og tilstedeværelsen af en Sandplay-behandler gør, at legen kan ses som et spejl af barnets oplevelser og relationer.
Sandets taktile fornemmelse og figurernes former og farver aktiverer sanserne og skaber ofte en mere direkte vej til barnets følelsesliv. Samtidig styrker Sandplay barnets personlige ressourcer inden for leg, kommunikation og kreativitet, hvilket kan være et vigtigt skridt på vejen mod at overvinde vanskeligheder og skabe ny udvikling. Metoden vinder hastigt indpas som en værdifuld tilgang til at forstå børns psykiske trivsel og understøtte helingsprocesser, både på Gaia Krisecenter og i stigende grad på andre institutioner.
Barnets tempo og barnets vej
I Sandplay er der ingen rigtig eller forkert måde at lege på. Barnet vælger selv figurer og placerer dem i sandet, mens Sandplay-behandleren stille er til stede som et roligt og accepterende vidne.
“Sandplay er på barnets præmisser, og min rolle er at være en bevidnende og støttende voksen til det, som barnet har lyst til at udtrykke,” fortæller Ida Ravnholt, som er børnefaglig rådgiver på Gaia og er uddannet som Sandplay-behandler.
Når børn træder ind i Sandplay-rummet første gang, kan deres reaktioner være meget forskellige. Nogle børn går straks i gang med at arbejde i sandet, mens andre er mere tilbageholdende og har brug for tid og eventuel støtte. Børn arbejder altid ud fra deres egne behov, og måske overraskende har de ofte selv en klar fornemmelse af, hvad de har brug for at bearbejde. Hvert Sandplay-forløb er derfor helt unikt, og det handler ikke om barnets alder, men om hvor i sin udvikling barnet har brug for at gå tilbage og hele.
“Hvis barnet har haft mange traumatiske oplevelser i de tidlige leveår, oplever jeg, at barnet kan have brug for at arbejde med tidlige samspil og tilknytninger,” fortæller Ida. “Hos nogle børn foregår meget af Sandplay-forløbet i samspillet med mig som Sandplay-behandler, hvor barnet arbejder med relationen til mig. Her har jeg f.eks. flere børn, som forskrækker mig eller gør nogle ting, som er uden for rammen, men så søger min genafstemning og på den måde arbejde og udvikle deres sociale kompetencer.”
Når ord ikke rækker
Børnene ved ofte langt mere om de voldsomme konflikter i hjemmet, end vi voksne umiddelbart tror. Afhængigt af barnets alder og udviklingstrin kan det dog være svært eller umuligt for barnet at sætte ord på de oplevelser, de har været vidne til eller selv har været udsat for. Desuden ved vi, at børn, der har oplevet eller været udsat for vold, er i risiko for selv at blive voldsudsat eller at udøve vold i fremtiden, hvis de ikke får hjælp til at bearbejde de oplevelser, de har haft.
“Her kan Sandplay være en hjælp til, at barnet ved brug af symboler og sand kan fortælle og udtrykke de ting, som er foregået,” fortæller Ida. “Sandplay kan også være en måde for barnet at få skabt en ny fortælling om sig selv og sine tidligere oplevelser.”
Hun har oplevet, at flere børn i Sandplay-forløb bruger figurer til at fremstille familier. Nogle arbejder med forskellige familiestrukturer, og nogle vælger f.eks. ikke at inkludere en far, hvilket kan afspejle, at faderen ikke fysisk er til stede, men stadig har en plads i barnets bevidsthed. Hun har også observeret, at enkelte børn med tiden begynder at inddrage en faderfigur i deres leg, hvilket kan skabe mulighed for, at barnet gradvist kan forholde sig til og bearbejde relationen til faderen i et trygt rum.
Et vigtigt redskab til udsatte børn
Et Sandplay-forløb kan give barnet øget kropslig ro, bedre selvforståelse og større tro på sig selv. For børn på et krisecenter kan sådan et trygt rum være særligt vigtigt. I sandkassen får de mulighed for at sætte tempoet selv, bearbejde deres oplevelser uden pres og mærke, at deres følelser bliver mødt og accepteret.
Ida håber, at børnene oplever at have et rum, hvor der er plads til dem, som de er, og hvor de ved, at de er betydningsfulde, som de er. “Sandplay gør det muligt for børn at kunne udtrykke sig uden et krav om et verbalt sprog for sine oplevelser. Jeg synes derfor, at det er en vigtig metode at kunne tilbyde til børn på krisecentre.”
På samme måde som kropsterapi er blevet vigtig for kvinderne, er Sandplay blevet en fast del af vores børnefaglige arbejde på Gaia Krisecenter.
Her på Gaia håber vi, at metoden også vil blive brugt på andre krisecentre og institutioner i Danmark. Det giver børn mulighed for at bearbejde traumer, uden at de nødvendigvis har ordene til det, og det kan være afgørende for at skabe et tryggere fundament for fremtiden.
I sandkassen kan barnet få lov til bare at være og langsomt begynde at hele. 🧡
