Om os

Fonden Gaia

Livet er smukt, og vi brænder for at give dig trygheden til at leve det frit igen.

Vi ved ikke, hvem du er, når du træder ind ad døren hos os første gang. Men vi ved, at det kræver styrke og mod at tage det første skridt. Og vi ved, hvordan det kan føles at stå midt i noget, man ikke selv kan overskue at komme ud af.

På Fonden Gaia’s tilbud finder du den trygge, hjemlige og sikre favn, du kan læne dig ind i, når du har brug for kvalificeret hjælp til at komme ud af volden. Der er plads til dig og dine, præcis som I er.

Vi er helt nede på jorden. Uhøjtidelige, varme og rummelige. Vi ved, at alle mennesker er forskellige, og at alle dage kan føles forskellige. Derfor møder vi dig dér, hvor du er – med respekt og åbenhed. For når du har det godt, har vi det godt.

Nogle dage giver vi dig et tiltrængt grin, andre dage får du en skulder at græde ud ved. Nogle dage har du brug for ro, og andre dage hjælper vi dig med at tage små eller store skridt i retning af de drømme, du har for dit liv.

Fælles for alle dage er, at vi skaber sikkerhed i hverdagen – på en måde, der føles rigtig for dig. For når du føler dig tryg, kan der langsomt vokse overskud til at skabe det liv, du virkelig ønsker dig.

Et liv fri for vold. Et liv med livskvalitet.

Det er dét, vi er her for at give dig.

 

Vi er her for at hjælpe
– døgnet rundt

Har du brug for rådgivning eller vejledning,
kan du altid kontakte os på telefon

Vores værdier

Faglighed

Vi vil sikre en faglig, professionel og kvalificeret tilgang.

Det vil vi gøre ved at udvikle og opkvalificere kompetencer igennem vidensdeling, efteruddannelse samt indhentning af ny viden på området. Dette med respekt for egen og andres faglighed.

Autencitet

Vi gør det, vi siger, vi gør.

Det vil vi gøre ved at sikre tydelighed og forudsigelighed, og at relationen bygger på et ærligt, nærværende og troværdigt grundlag.

Tilgængelighed

Vi vil være synlige og tilgængelige både internt og eksternt.

Det vil vi gøre ved så vidt muligt at åbne døren for dem, der har behov for det, at telefonen altid er åben samt at personalet er en aktiv del af huset såvel som i det offentlige rum.

Trivsel

Når du har det godt, har vi det godt.

Vi vil skabe et rum og sted, hvor man trives, så der er overskud til udvikling. Det gør vi ved, at der er balance mellem forventninger og krav, og derved fremme at tingene lykkes, store som små.

Engagement

Vi giver det enkelte menneske en fair og retfærdig behandling.

Det vil vi gøre ud fra en helhedsorienteret tilgang ved at afdække og belyse en sag ud fra alle vinkler. Vi vil følge tingene til dørs ved hjælp af en målrettet og sammenhængende indsats.

Respekt

Vi vil behandle mennesker ens ved at behandle dem forskelligt.

Det vil vi gøre ved at have respekt for forskellighed og individualitet ved at møde mennesket med forståelse uden at møde dem forudindtaget og dømmende.

Vision

Fonden Gaia ønsker at være en organisation, der går i front for at bygge bro mellem de instanser, der er inden for voldsområdet med henblik på at optimere indsatsen for voldsudsatte kvinder og deres børn. Målet er, at de kan komme styrket ud på den anden side, så de kan klare sig uden støtte og undgå at komme i kontakt med vold igen.

Mission

Fonden Gaia vil hjælpe mennesker, der er i krise eller en socialt udsat position, med at skabe mening og sammenhæng i deres liv. Det vil vi gøre ved at tilbyde et helhedsorienteret og kvalificeret tilbud, der har fokus på at hjælpe det enkelte menneske med at få så meget styrke og integritet, at de hurtigst muligt kan komme ud at leve et selvstændigt liv på egne ben. Tilbuddet skal derfor indeholde en sammenhængende og målrettet indsats, der har fokus på den enkeltes kompetencer og ressourcer fra start til slut.

På den måde skabes en rød tråd igennem indsatsen fra det helhedsorienterede perspektiv til det enkelte menneskes behov.

Organisation

Fonden Gaia er en fond, hvis formål er at fremme livskvaliteten hos mennesker i alle aldre.

Vi er en nonprofitorganisation med en professionel bestyrelse, som skal bidrage til at sikre en fagligt velfunderet og økonomisk bæredygtig drift af organisationen. Eventuelle disponible midler i fonden kan udelukkende anvendes til aktiviteter, projekter eller lignende, der fremmer fondens formål.

Fonden er godkendt af Socialtilsyn Midt og vil løbende blive evalueret. Yderligere oplysninger kan findes på Tilbudsportalen.

Bestyrelse

Formand

Pernille Kristoffersen

National rådgivningschef i Mødrehjælpen

Næstformand

Camilla Holdorff Nielsen

Vicepolitiinspektør i Forebyggelses- afdelingen ved Østjyllands Politi

Bestyrelsesmedlem

Mette Koudal

Børne- og familiechef i Norddjurs Kommune

Forstander

Anita Lund Clausen

Stifter af Fonden Gaia Krisecenter

Bestyrelsesmedlem

Kommer snart

Medarbejderrepræsentant

Kommer snart

Skriv sikkert til os

Hos Gaia Krisecenter betyder trygheden og din sikkerhed alt. Vi bruger et sikker mail system, så du trygt kan tage kontakt til os.

Tryk på knappen herunder og du vil blive ført videre til vores sikker mail.