Mit barn på krisecenter

Støtte og tryghed for børn på Gaia Krisecenter

Vi har tid til børn

Når et barn flytter ind på Gaia Krisecenter, er det som regel, fordi det har været vidne til eller selv oplevet vold i familien. Vi skaber trygge rammer og en rolig hverdag, så barnet kan falde til og føle sig sikker. Herfra bygger vi et grundlag for at kunne tale med barnet om det, det har oplevet – når og hvis barnet er klar til det.

Efter indflytning vil vi tilbyde samtaler, i samarbejde med dig, så vi kommer til at kende dit barn og dig bedre. Derved kan vi hjælpe til, at jeres ophold bliver så godt som muligt.

På Gaia Krisecenter har vi pædagoger ansat med særligt fokus på børnenes trivsel. Som udgangspunkt passer du selv dit barn under opholdet. Har du brug for pasning i forbindelse med vigtige møder, både i og uden for huset, kan vi tilbyde hjælp. Det aftales altid i samarbejde med både pædagogen og din kontaktperson, og vi tager naturligvis hensyn til både dig, dit barn og barnets alder.

Efter et par dage tilbyder vi dig og dit barn en samtale med en pædagog og din kontaktperson. Her taler vi om, hvad det betyder for jer som familie at bo på et krisecenter. Dit barn får mulighed for, i det tempo der passer at fortælle om sine oplevelser. Sammen lægger vi en plan for barnets hverdag, herunder deltagelse i daginstitution, skole og andre relevante aktiviteter.

Hvordan får jeg hjælp?

Vi tager telefonen hele døgnet.

Du kan også få hjælp her:
Lev Uden Volds døgnåbne hotline: 1888
Mødrehjælpens chat eller hotline: 33 45 86 00

Børn på krisecenter

Målet med arbejdet med børnene er:

Under opholdet er der mulighed for:

Det er en målsætning for os, at du forbliver den vigtigste omsorgsperson, for det er dig der kender dit barn bedst, også mens du bor i vores hus.

Psykologsamtaler til børn på Krisecentret:

I følge Serviceloven har dit barn krav på psykologbehandling, når barnet følger med dig på Krisecentret. Vi formidler kontakten til en psykolog efter aftale med dig. Dit barn kan få op til 10 psykologsamtaler.

Underretningspligt:

Du har mulighed for at opholde dig anonymt på et krisecenter. Men hvis du medbringer dine børn under 18 år, har vi underretningspligt, jvf. Serviceloven.

Vi sender aldrig en underretning uden at involvere dig som mor.

Vi ser en underretning som en mulighed for at sikre, at din familie får den rette støtte. Når der laves en underretning, får kommunen kendskab til jeres situation og kan tilbyde den hjælp, I har brug for.

Skriv sikkert til os

Hos Gaia Krisecenter betyder trygheden og din sikkerhed alt. Vi bruger et sikker mail system, så du trygt kan tage kontakt til os.

Tryk på knappen herunder og du vil blive ført videre til vores sikker mail.