Ledige stillinger Socialfaglig rådgiver til Gaia Krisecenter
Socialfaglig rådgiver
til Gaia Krisecenter
Vi søger en kollega, der – ligesom os – ønsker et meningsfuldt job, hvor du er med til at gøre en værdifuld forskel for mennesker, der er landet et svært sted i livet.
Vil du være en del af et engageret og fagligt fællesskab, hvor vi hele tiden arbejder med at dygtiggøre os – for at kunne skabe tryghed, styrke og nye muligheder for voldsudsatte kvinder og børn?
Hvem er vi?
På Gaia Krisecenter hjælper vi kvinder, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold, samt deres medfølgende børn. Vi er et tilbud under servicelovens jf. §109, som giver dem mulighed for at tage midlertidigt ophold væk fra volden.
Vi er et hus i stor udvikling med et stærkt fokus på at stoppe vold mod kvinder og børn – og på at skabe trygge rammer, hvor de kan finde ro, styrke og en ny retning i livet. Vi er et hus med høj faglighed og hjertevarme. Vores engagerede personalegruppe rummer stor forskellighed, men deler en stærk respekt for hinanden.
Her er højt til loftet og masser af muligheder for både indflydelse og udvikling.
Hvem er du?
Som socialfaglig rådgiver er du kontaktperson for flere af kvinderne på Fonden Gaia. Du støtter dem i sagsarbejde i forhold til familieretshuset, udlændingestyrelsen og kommunen. Du hjælper kvinderne med at bearbejde den vold, de har været udsat for, og du tager visitationssamtaler, når nye kvinder henvender sig. Samtidig giver du omsorg og støtte til dem, der har brug for det. Du skal være uddannet socialrådgiver og gerne have erfaring med voldsområdet.
På Gaia arbejder vi tæt sammen og hjælper der, hvor der er behov – nogle gange betyder det, at du må tage et barn i hånden og gå i Rema, eller svinge støvsuge-ren – fordi vi alle bidrager til hverdagen.
Dagene på Gaia Krisecenter er ret uforudsigelige, så det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og træffe hurtige beslutninger – også nogle gange uden at kunne vende dem med dine kollegaer først.
Vi forestiller os, at du:
- Er autentisk og tør lære af dine fejl
- Er tydelig i både skrift, tale og kropssprog
- Skaber og bevarer tillidsfulde relationer – også i svære situationer
- Tror på det bedste i andre og har en evne til at få det frem
- Besidder en indro ro, som andre kan mærke
Vi tilbyder dig:
- Et meningsfuldt og alsidigt job med engagerede, hjertevarme og fagligt dygtige kolleger
- Løbende supervision og faglig opkvalificering
- Tæt kollegialt fællesskab og nærværende ledelsessparring
- Fleksibel arbejdstid med høj grad af selvstændighed og indflydelse på din opgaveløsning
- Mulighed for mindfulness og kropsterapi som en del af hverdagen
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du brug for at høre mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder [Navn] på tlf. [xx xx xx xx].
Praktisk information
og vigtige datoer
- Ansøgningsfrist: [dato]
- Samtaler afholdes: [dato/datoer]
- Stillingen ønskes besat fra: [dato]
- Arbejdstid: [antal timer/uge]
- Arbejdssted: [adresse]
- Send din ansøgning og CV til:
kontakt@gaiakrisecenter.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.